Skip to content

Heaven of joggingtøj

februar 2, 2011

Lad os sige, at jeg er en amerikansk studerende et sted i sydstaterne. Lad os egentligt bare forestille os, at jeg går på The University of Tennessee.

Vækkeuret ringer om morgenen, og jeg gnider mine øjne for at vågne ordentligt. Måske tager jeg et bad, måske ikke. Og herefter kommer dagens store og måske vigtigste spørgsmål; hvad for noget joggingtøj skal jeg tage på i dag? Skal det være den orange t-shirt med det store T, eller er det lidt koldere udenfor, hvilket betyder en sweatshirt? Jeg tager helt sikkert de lange, afslappende og der-er-ikke-noget-der-strammer-her joggingbukser på.

Efterfølgende skal jeg vælge fra mit store udvalg af kondisko. Hvid, lyserød, grøn?

Til sidst svinger jeg skoletasken på ryggen, men glemmer ikke først at putte den giga enorme drikkedunk (der indeholder alt andet end vand) i sidelommen. Så er jeg klar til dagens klasser!

—–

Dette indlæg er bestemt ikke ment som en kritik. Nærmere en konstatering. Her i Knoxville ser man ufatteligt meget joggingtøj. Både piger og drenge, smukke og mindre smukke… det er bare helt fint at gå i joggingtøj. Faktisk blev vi ‘advaret’ under orientation week; “i sydstaterne går de studerende ikke op i deres tøj. Faktisk skal man passe på med at spille for smart med mærker og stil”. Hm…

Jeg går altså kun i joggingtøj, når jeg skal over i træningscenteret. Men… jeg har tænkt mig at købe hele sættet med hjem til Danmark. Lange bukser, shorts, t-shirt, sweatshirt osv. Sådan for mindernes skyld, ik’? Og fordi joggingtøj bare er så vanvittig behageligt at have på.

Reklamer
7 kommentarer leave one →
  1. februar 2, 2011 3:40 pm

    Ha ha…. Ja, det er sgu pudsigt, at vi lige skulle skrive om himlen samtidig! Forestil dig at tage i IKEA iført joggingtøj – dét må da være guddommeligt!

    Jeg glæder mig til at se dig i joggingtøjet – måske man ligefrem kan låne det af og til?

    • februar 2, 2011 3:49 pm

      Når vi engang skal møblere det der hus, vi køber, så tager vi i IKEA i joggingtøj. Jeg glæder mig allerede! Hr og fru joggingtøj.
      Du låner alt det, du vil. Måske kan jeg leje det ud, når det nu er sådan rigtig ‘American’.

  2. februar 2, 2011 4:13 pm

    Fedt tøj og flotte farver. Minder mig om tiden i beredskabskorpset 🙂
    Jeg troede ikke at man havde jantelov i Amerika, men det har man måske i Sydstaterne?
    De er sgu ikke nemme at blive kloge på de amerikanere.

  3. februar 2, 2011 7:31 pm

    Joggingtøj kan jeg klare. Joggingtøj i de hæslige UT-farver nægter jeg at klare. Jeg døde lidt indeni af alt det orange i gadebilledet! Og lidt mere, når jeg dagligt blev spurgt – i mit heeelt almindelige, danske hverdagstøj – “you look all pretty, d’you have a date or something?”. Øh nej. Jeg har bare været i bad.

    • februar 2, 2011 10:37 pm

      Findes der mennesker, der ser godt ud i orange? Don’t think so. Jeg har dog hørt en fyr sige, at han synes, det er pænt, når piger har et orange tørklæde på til basketballkampene. Aha… ja…

  4. Anne Søndergaard permalink
    februar 3, 2011 4:36 am

    Det ville jeg seriøst ikke kunne klare…alt det pæne tøj, puha nej!!!

  5. farfar permalink
    februar 4, 2011 10:38 am

    Jeg går i det hver dag – til morgenkaffen og avislæsning.
    Dog ikke orange, og heller ikke i Ikea og Føtex.
    Måske er det noget andet, når man er 82!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: